FN: Syrisk våbenhvile holder til trods for angreb
Frankrigs udenrigsminister indkalder til hastemøde efter brud på syrisk våbenhvile. Oprørsområder er angrebet.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, tror stadig på, at den delvise og midlertidige våbenhvile i Syrien holder, selv om dele af den syriske opposition siger, at den er brudt.
- I det store hele holder indstillingen af fjendtlighederne i Syrien, selv om vi har registreret nogle hændelser, siger Ban Ki-moon til Reuters.
Meldingen kommer, efter at den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, har modtaget information om et angreb på oprørskontrollerede områder i Syrien, herunder luftangreb.
Det har fået ham til at indkalde til møde klokken 15 dansk tid i Genève.
Samtidig siger Assad al-Zoubi, der er formand for HNC (High Negotiations Committee), der er en saudisk støttet opposition, at våbenhvilen "står til komplet ophævelse", fordi den syriske regering og præsident Bashar al-Assad har udført angreb.
Det rapporterer al Arabiya TV ifølge Reuters.
Til tv-kanalen siger talsmanden også, at "våbenhvilen kollapsede, inden den begyndte", og at den syriske opposition har "mange alternative metoder til at beskytte sit folk", når det internationale samfund ikke kan, skriver Reuters.
Allerede søndag var der rapporter om flere angreb, der brød med våbenhvilen.
Søndag formiddag lød det fra et russisk koordinationscenter i Syrien, at det har fået oplysninger om, at byen Tel Abyad i det nordlige Syrien er blevet angrebet fra tyrkisk territorium.
Samtidig lød det søndag fra Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, at fly har bombet seks byer i området omkring Aleppo.
Oprørsgrupper hævdede efterfølgende, at russiske fly stod bag bomberne, men det er ikke bekræftet.
Den delvise våbenhvile i Syrien er forhandlet af USA, Rusland og flere stormagter, og både det syriske regime og 100 oprørsgrupper har godkendt aftalen.
Våbenhvilen indbefatter heller ikke Islamisk Stat og al-Nusra Fronten.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie