Fogh: Nato skal fastholde militær trussel mod Assad
Det er afgørende at fastholde en militær trussel mod Syrien for at sikre, at præsident Bashar al-Assad overholder den nyligt indgåede aftale om at bortskaffe landets kemiske våben.
Det er budskabet fra Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, som onsdag mødtes med den britiske premierminister, David Cameron, i London for at diskutere situationen i det borgerkrigshærgede land.
Tidligere onsdag lød det fra styret i Damaskus, at man følte sig overbevist om, at FN's Sikkerhedsråd ikke vil godkende en resolution under FN-pagtens kapital syv, der giver mulighed for anvendelse af militær magt i Syrien.
- Jeg forventer, at det syriske regime efterlever kravene fra det internationale samfund, men skulle det ikke være tilfældet, er det nødvendigt med en meget håndfast international reaktion.
- Jeg tror, at en troværdig militær trussel var årsagen til, at diplomatiet havde effekt, og jeg tror, at det er nødvendigt for at holde momentum i den diplomatiske og politiske proces, at man holder muligheden for et militært angreb åbent, siger Rasmussen.
Natos generalsekretær appellerer til, at FN's Sikkerhedsråd udarbejder en stærk resolution, der kan danne rammen om en hurtig og sikker bortskaffelse af alle kemiske våben i Syrien.
Efter et giftgasangreb uden for Damaskus 21. august truede flere lande med USA i spidsen med at indlede et militært angreb på Syrien.
Rusland har hidtil modsat sig alle tiltag fra USA, Frankrig og Storbritannien om en FN-resolution baseret på FN-pagtens kapitel syv.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie