For første gang i 25 år: Ingen kvinder i Kinas magtorgan

Der er ikke længere nogen kvindelige medlemmer i politbureauet, der er et magtfuldt organ i Det Kommunistiske Parti i Kina.

Det fremgår af en liste fra politbureauet.

Sun Chunlan, der var den eneste kvinde i politbureauet i seneste periode, er gået på pension, og ingen anden kvinde er blevet udnævnt til at sidde i organet.

Politbureauet er samtidig blevet reduceret med ét medlem til 24, og alle disse er mænd.

Kommunistpartiets traditionelle pensionsalder er 68 år, og den grænse krydsede 72-årige Sun dermed for år tilbage.

Det var ifølge den Hongkong-baserede avis South China Morning Post forventet, at Sun, der er Kinas eneste kvindelige vicepremierminister og dermed medlem af politbureauet, ville trække sig fra posten dette efterår.

De omkring 200 medlemmer i centralkomitéen refererer til politbureauet, der består af 24 medlemmer. Politbureauet ledes af en stående komité med syv personer.

Hvis man vil have en vigtig post i den kinesiske regering, kræver det, at man er på listen over medlemmer af centralkomitéen.

Udnævnelserne til komitéerne og politbureauet har fundet sted i forbindelse med Kommunistpartiets kongres.

Ved kongressen blev det desuden vedtaget, at partiets leder, Xi Jinping, skal fortsætte som frontfigur. Han har haft lederposten siden 2012.

Hans genvalg blev sikret søndag ved en afstemning bag lukkede døre i partiets centralkomité.

Den giver Xi yderligere fem år som generalsekretær.

I forbindelse med kongressen har partilederen sørget for at få samlet nogle af sine nærmeste allierede omkring sig i den stående komité på syv personer.

Eksempelvis blev den tidligere partichef i Shanghai, Li Qiang, der er en af Xis nærmeste i partiet, udpeget som nummer to.

Mange regner af den grund med, at han bliver udnævnt til premierminister i marts ved Kinas parlaments årlige møde.

Parlamentets rolle anses hovedsageligt for at være symbolsk.

Ved mødet i marts udpeges præsidenten officielt, og her er Xi så godt som sikret en tredje præsidentperiode. Det kan blandt andet ske, fordi Xi Jinping i 2018 fik afskaffet en grænse på maksimalt to perioder for kinesiske præsidenter.

/ritzau/AFP

Xi får tredje periode og samler nære støtter i magtorgan