Den koreanske halvø er en "krudttønde", men det går fremad med små skridt.
Sådan lyder budskabet fra den amerikanske guvernør Bill Richardson, der i disse dage er i Nordkorea for at føre uofficielle samtaler med landets styre.
- Jeg har bedt dem om ekstrem tilbageholdenhed, siger den rutinerede forhandler over telefonen til tv-stationen CNN.
- Jeg tror, at vi har gjort et lille fremskridt, fortsætter han.
Richardson er i Nordkorea på et tidspunkt, hvor situationen på den koreanske halvø er historisk anspændt.
Krisen skyldes Nordkoreas artilleriangreb på en sydkoreansk ø sidste måned. Fire sydkoreanere mistede her livet.
Richardson anmoder nu de to lande om at sætte sig sammen for at undgå en yderligere optrapning.
- Lige nu er det en krudttønde. Vi må se på, hvilke initiativer nordkoreanerne kan tage, især at lade IAEA (det internationale atomenergiagentur, red.) komme ind i landet og se på atomarsenalet, siger forhandleren.
Forud for sin afrejse udtrykte Richardson ligeledes et håb om at få lov til at se dele af Nordkoreas atomfaciliteter under sit besøg.
Sammen med Kina, Rusland og Japan forsøger amerikanerne at få det kommunistiske land til at bremse sit atomprogram i bytte for nødhjælp og mere international anerkendelse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie