Forsvaret skal flyve mandskab til norsk kæmpebrand
Branden i den norske by Lærdalsøyri er så voldsom, at Norges forsvar bliver sat ind for at bekæmpe flammerne.
Norsk politi har bedt forsvaret om hjælp til at fragte flere brandmænd til byen, hvor ilden er ude af kontrol.
- Forsvaret har fået en redningshelikopter til rådighed og skal forsøge at flyve brandmandskab ind fra Florø til Lærdal, siger Erik Willasen fra redningscentret i det sydlige Norge.
Vejret er dårligt at flyve i på grund af kraftig vind, og det er usikkert, om det er muligt at lande i området, men man vil gøre et forsøg, lyder det.
Hundredvis af mennesker er evakueret fra Lærdalsøyri, der ligger omkring 200 kilometer nordøst for Bergen. Adskillige huse står i flammer, og flere historiske træhuse i byen er truet af ilden.
Politiet har tidligt søndag morgen ikke fået nogen meldinger om savnede eller tilskadekomne i storbranden.
13 personer er blevet behandlet for røgskader på sygehuset, hvor der er indkaldt ekstra bemanding. Fire ambulancer er blevet sendt til storbranden, og det kan være nødvendigt at tilkalde flere, lyder det.
Brandmændene overvejer ifølge NRK at rive huse ned for at forsøge at forhindre, at ilden breder sig yderligere.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie