Frankrig: IS har sat mange falske pas i omløb
Det er ifølge de franske oplysninger vanskeligt at opdage forfalskede pas, som Islamisk Stat har fremstillet.
Frankrig kræver, at EU skærper kontrollen af syriske flygtninges pas. De franske myndigheder siger, at ekstremisterne i Islamisk Stat har fået fat på et stort antal tomme pasdokumenter, når bevægelsen har plyndret myndighedernes bygninger i Syrien.
Det er ifølge de franske oplysninger meget vanskeligt at opdage de forfalskede pas, som Islamisk Stat har fremstillet.
To af de personer, som deltog i angrebet i Paris november, hvor 130 blev dræbt og omkring 200 blev såret, havde syriske pas, som menes at være forfalskede dokumenter.
De havde anvendt dem, da de kom til Grækenland i oktober.
- Islamisk Stat og andre ekstremistgrupper, som udgør en en trussel mod sikkerheden i europæiske lande, har også taget pas fra dræbte mennesker - for eksempel fra syriske soldater og civile bombeofre, siger Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve.
Derefter er passene solgt til personer, som har en passende lighed med ofrene.
Cazeneuve har gjort opmærksom på de mange forfalskede pas i et brev til EU-Kommissionen.
- Undersøgelsen af pas ved grænserne er en ekstremt betydningsfuld og stærkt foruroligende sag, siger Cazeneuve.
Den franske minister opfordrer indtrængende EU-landene - ikke mindst Italien og Grækenland - til at sammenholde pas med de databaser, som Interpol har over stjålne og tabte pas.
- Sikkerhedskontrollen ved flygtningemodtagecentrene er i det store og hele utilstrækkelig, siger Cazeneuve, som også retter fingeren mod Tyrkiet, hvor en del af de stjålne, blanke pas fra Syrien er blevet udfyldt og solgt ifølge europæiske efterretningstjenester.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie