Nato er rede til at bakke op om den internationale koalition, der er i gang med en militær aktion i Libyen, inden for "få dage", siger Frankrigs udenrigsminister, Alain Juppe.
- Koordinationen af interventionen bliver gennemført af USA i tæt samarbejde med Frankrig og Storbritannien, siger Juppe i forbindelse med EU's udenrigsministermøde i Bruxelles.
Mens Nato-allierede ved et separat møde drøftede, hvilken rolle alliancen skal have i konflikten, sagde Juppe, at "Nato er villig til at støtte operationen inden for få dage".
Han beskriver samtidig de foreløbige angreb mod Libyen som en succes.
- Den foreløbige succes på vores intervention er klar. Hvis vi ikke havde gjort noget, ville Benghazi have udviklet sig til et blodbad. Vi reddede de civile i Benghazi, siger Juppe.
Frankrig, hvis fly indledte angrebet på Libyen, har modsat sig at give Nato en rolle af frygt for arabisk modstand, hvis Nato intervenerer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie