Frankrig vil forlænge undtagelsestilstand til næste sommer
Frankrig forlængede senest undtagelsestilstanden efter et angreb i Nice 14. juli i år, som kostede 86 mennesker livet. Arkivfoto er fra en mindehøjtidelighed for ofrene. Foto: AP/Claude Paris
AP/Claude Paris
Torsdag ventes det franske senat at stemme for en forlængelse af undtagelsestilstand til 15. juli.
Frankrigs nationalforsamling har natten til onsdag vedtaget at forlænge undtagelsestilstanden i landet med næsten syv måneder.
Senatet, det andet kammer i det franske parlament, ventes torsdag også at stemme for en forlængelse.
Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Undtagelsestilstanden blev indført efter terrorangrebet i Paris i november 2015, hvor 130 mennesker blev dræbt af islamister.
Siden er undtagelsestilstanden blevet forlænget fire gange.
Der er nu lagt op til en femte forlængelse frem til 15. juli 2017 - dagen efter den franske nationaldag, Bastilledagen.
Dermed vil politiet fortsat have udvidede beføjelser til at anholde og visitere borgere, foretage ransagninger af boliger og beslaglægge it-udstyr uden en retskendelse.
Frankrig har ikke siden krigen i Algeriet i 1960'erne haft en så lang uafbrudt periode med undtagelsestilstand, såfremt Senatet støtter en forlængelse.
Forud for afstemningen i Nationalforsamlingen natten til onsdag understregede den nyudnævnte indenrigsminister, Bruno Le Roux, at risikoen for nye terrorangreb Frankrig er meget høj.
Undtagelsestilstanden blev senest forlænget, umiddelbart efter en tunesisk jihadist kørte en lastbil ind i en menneskemængde i Nice 14. juli i år.
86 mennesker, som deltog i fejringen af nationaldagen, blev dræbt.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie