Fransk domstol frikender Polanski i sag om æreskrænkelse
Den britiske skuespiller Charlotte Lewis ved ankomsten til retten i Paris tirsdag sammen med advokat Benjamin Chouai. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Skuespiller var efter voldtægtsanklager offer for en smædekampagne, der næsten ødelagde hendes liv, siger hun.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Filmskaberen Roman Polanski er tirsdag ved en domstol i Paris blevet frikendt for anklager om at have ærekrænket den britiske skuespiller Charlotte Lewis.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Da retssagen blev indledt i marts, fortalte Charlotte Lewis domstolen, at hun blev udsat for en "smædekampagne".
Det var ifølge hende sket, efter at hun beskyldte den franskpolske filmskaber Roman Polanski for at have voldtaget hende, da hun var teenager i 1980'erne.
- Det ødelagde næsten mit liv, sagde Lewis i marts om den påståede smædekampagne.
Annonce
Charlotte Lewis stod frem i 2010 med beskyldninger mod den kendte filmmager for at have voldtaget hende "på den værst tænkelige måde" i 1983.
Det skal være sket, da hun som 16-årig var i Paris for at deltage i en casting.
Den franskpolske filmskaber Roman Polanski, som her ses ved en filmfestival i 2019, er ved en domstol i Paris tirsdag blevet frifundet i en sag om æreskrænkelse. (Arkivfoto). Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
Hun medvirkede i Polanskis film "Pirater" fra 1986.
Den franskfødte filmskaber svarede i 2019 på anklagen ved at sige, at den var en "afskyelig løgn". Det skete i et interview med magasinet Paris Match.
Retten i Paris skulle kun tage stilling til, om Charlotte Lewis' ære var blevet krænket - ikke om hun var blevet voldtaget tilbage i 1983.
Roman Polanski, som nu er 90 år, er tidligere blevet beskyldt for adskillige seksuelle overgreb, der skal have fundet sted for årtier siden.
Han har i årevis været efterlyst i USA for en voldtægt af en 13-årig i 1977.
Mellem 2017 og 2019 stod fire andre kvinder frem og beskyldte Polanski for at have misbrugt dem i 1970'erne, da de var mindreårige.
Sagerne har dog overskredet forældelsesfristen, og Polanski har afvist alle anklager.
Han flygtede til Europa i 1978, efter at amerikanske anklagere havde rejst sigtelse mod ham.
Annonce
Polanski står bag oscarvindende film som "Rosemary's Baby", "Chinatown" og "Pianisten".
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie