En journalist fra det franske nyhedsbureau AFP fortæller, at han har hørt seks eller syv skud.
Tungt bevæbnede politistyrker i skudsikre veste og hjelme har afspærret et beboelsesområde i en forstad tæt på den jødiske skole, hvor mandagens skyderier fandt sted.
Den mistænkte menes at være en 24-årig mand, der tidligere har rejst i det lovløse grænseområde mellem Pakistan og Afghanistan, der er kendt for at huse flere al-Qaeda-medlemmer, oplyser myndighederne.
To politifolk er blevet lettere såret under aktionen.
Fransk politi har indledt en større menneskejagt på gerningsmanden, der dræbte tre skolebørn og en lærer ved en jødisk skole i Toulouse og også menes at stå bag drabene på tre soldater med nordafrikansk baggrund.
En kilde tæt på efterforskningen siger til AFP, at den 24-årige mistænkte har udvekslet ord med politifolkene og har sagt, at han er medlem af al-Qaeda.
- Han har været i politiets søgelys sammen med flere andre allerede efter de første to angreb, siger en embedsmand og tilføjer, at efterforskningen havde givet afgørende beviser.
Fransk politi er overbeviste om, at den mistænkte, er gerningsmanden bag drabene på tre skolebørn, en lærer og tre soldater med nordafrikansk baggrund, oplyser en kilde i politiet.
- Han er en af den slags mennesker, der er kommet tilbage fra en krigszone og som altid bekymrer efterretningstjenester, tilføjer kilden.
Den franske indenrigsminister Claude Gueant er ankommet til området, der fortsat er afspærret, mens politi forhandler med den mistænkte.
Han oplyser, at den mistænkte er islamist.
/ritzau/Reuters/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie