Det kan have store konsekvenser at sætte sig op på plæneklipperen, hvis man har hygget sig med lidt for meget spiritus.
Det har en norsk mand måtte sande på den hårde måde, efter at retten har idømt ham en 21-dages betinget fængselsdom for at slå græs i påvirket tilstand.
Derudover har han fået suspenderet sit kørekort i 11 måneder og idømmes en bøde på 50.000 kroner.
Efter at manden i påvirket tilstand havde klippet sin egen græsplæne, ville han køre til Ørsta i det vestlige Norge for at besøge hans mor. På vejen besluttede han sig for at klippe en forbipasserende skoles græsplæne. Under klipningen mistede han herredømmet og kørte ind i skolens glasdør.
Få timer efter blev manden anholdt i sit hjem og fik taget en blodprøve. Prøven har vist, at han havde en promille på 2,3, hvilket er langt over den lovlige promillegrænse.
Ifølge manden selv begyndte han først at drikke, da han nåede hjem og mener, at det er tekniske problemer med græsslåmaskinen, der er skyld i hans uheld på skolen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie