Fyringsrunde i Twitter skaber bekymring om øget misinformation
Ifølge digital medierådgiver vil fyringsrunde i Twitter skabe en øget risiko for misinformation på mediet. (Arkivfoto). Foto: Jeff Chiu/Ritzau Scanpix
15 procent af moderatorerne på Twitter bliver afskediget i en fyringsrunde, har sikkerhedsdirektøren oplyst.
Twitter har afskediget omkring 50 procent af alle det sociale medies medarbejdere.
Herunder er 15 procent af de medarbejdere, der arbejder med at stoppe deling af misinformation og skadeligt indhold blevet afskediget, har selskabets sikkerhedsdirektør oplyst.
Fra flere fronter er der en frygt for, at der vil komme en øget risiko for spredning af misinformation og desinformation på mediet.
Kate Starbird, der forsker i desinformation på Washington Universitet, er en af de bekymrede.
- Jeg ville være særdeles forsigtig på platformen i de kommende dage. Om, hvad du retwetter (deler, red.), hvem du følger og endda din egen fornemmelse af, hvad der sker, siger hun til AFP.
På sin egen Twitterprofil har hun også advaret mod, at der en øget risiko for forsøg på falske profiler, koordineret desinformation af manipulatorer og svindelnumre, der skal forsøge at få brugere til at sprede usandheder.
Der er forskel på misinformation og desinformation.
Ved desinformation formidler afsenderen bevidst forkert information for at vildlede folk. Misinformation er ubevidst videreformidling af ukorrekt information.
Også digital medierådgiver Astrid Haug mener, at fyringsrunden skaber en øget risiko for misinformation på mediet.
- Det vil det helt klart gøre.
- Dels er der færre moderatorer, men der også en masse andre funktioner - folk, der arbejder med menneskerettigheder eller konflikter i verden - som også er blevet afskediget, siger hun.
Dermed har Twitter kraftigt reduceret stillinger, som har fokus på forholdene på platformen, forklarer Haug.
Elon Musk selv mener dog ikke, at fyringsrunden vil føre til mere misinformation.
- Igen - for at være krystalklar - Twitters stærke indsats i forbindelse med at moderere indhold forbliver helt og aldeles uændret, har Musk Tweetet.
Det har Astrid Haug dog svært ved at tro på.
- Det synes jeg er rigtig svært at se, at de kan opretholde den samme form for moderation.
- I virkeligheden er den moderation, der er på Twitter i dag, under stor kritik fra både amerikanske og europæiske politikere. Så i forvejen var det ikke en perfekt moderation, de havde, siger hun.
Ifølge data fra Twitter har mediet fra juli 2021 til december 2021 fjernet 4 millioner tweets. Selskabet har også i juli 2022 givet udtryk for, at det fjerner 1 millioner spambruger om dagen.
Tallene bevidner om, at misinformation allerede fylder på mediet i dag.
- Men at man så samtidig fyrer folk, der sidder og skal arbejde med moderation på den ene eller anden måde, det udgør altså markant risiko for Twitter og ikke mindst for brugerne, siger Astrid Haug.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie