De libyske oprørsstyrker er ifølge tv-stationen Al-Jazeera nået frem til en aftale med de Gaddafi-venlige tropper om byen Bani Walid.
Aftalen går på lade oprørsstyrkerne komme ind i byen tirsdag.
Hidtil har ørkenbyen syd for Tripoli nægtet at overgive sig til oprørsstyrkerne trods gentagne trusler om invasion samt tilbud om forhandlinger.
Byen er en af Gaddafi-styrkernes sidste bastioner.
Meldingen kommer fra oprørsstyrkerne selv, men der er dog ingen forlydender om, præcist hvornår og hvordan oprørsstyrkerne får lov at indtage i byen.
Oprørsstyrkerne var ellers parate til at angribe Bani Walid, efter at de Gaddafis soldater to gange har overskredet deres deadline for at overgive sig.
Tusinder af oprørssoldater står derfor forsamlet cirka 20 kilometer uden for byen, hvor de har bygget et felthospital og installeret 10 læger i tilfælde af, at overdragelsen af byen skulle blive blodig, rapporterer Al-Jazeera.
Bani Walid har tidligere været nævnt som et muligt gemmested for Muammar Gaddafi.
Sammen med Bani Walid har tre andre Gaddafi-tro byer i Libyen fået en frist til at overgive sig til oprørerne.
Det drejer sig om Gaddafis fødeby, Sirte, samt Jufrah og Sabha.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie