Medlemmer af den libyske leder Muammar Gaddafis inderkreds, blandt andre hans interne sikkerhedschef, Mansour Daw, har krydset grænsen til nabolandet Niger. Det oplyser kilder i den lokale tuareg-befolkning til nyhedsbureauet AFP.
Det er ikke umiddelbart klart, hvem de andre medlemmer af gruppen, der består af omkring 10 personer, er.
Gruppen ankom mandag til byen Agadez i det nordlige Niger. Den var eskorteret af ledende tuareg-oprørere.
AFP skriver, at gruppen blev ført ind i Niger af Agaly Alambo, en fremtrædende leder af tuaregernes oprør i Niger. Han har meget tætte bånd til oberst Gaddafi.
- Under alle omstændigheder er disse personer, der ankom sammen med Agaly, hverken Gaddafis sønner eller hans nære slægtninge, siger en tuareg-kilde til AFP.
Kilden, der ikke ønsker sit navn frem, siger, at gruppen nu er nået frem til Nigers hovedstad, Niamey.
Da vestlige lande tidligere i år besluttede aktivt at støtte Libyens egne oprørere, rekrutterede Agaly Alambo hundredvis af tidligere oprørere fra Niger, der blev indsat i kampene på Gaddafis side.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie