Newt Gingrich, der fører kapløbet om at blive republikanernes kandidat til præsidentvalgte næste år, hævder, at der ikke findes et palæstinensisk folk. Dermed går han op imod den officielle politik i USA.
Både Barack Obama og dennes forgænger i Det Hvide Hus, George W. Bush, har anerkendt det palæstinensiske folks ret til en egen stat. Men det gør Gingrich ikke, ifølge et interview med fjernsynskanalen Jewish Channel.
- Husk på, at der aldrig fandtes en stat med navnet Palæstina. Det var en del af det osmanniske rige. Jeg tror vi taler om et konstrueret palæstinensisk folk, der egentlig er arabere, og som historisk set var en del af det arabiske samfund, siger Gingrich.
- De havde muligheden til at rejse mange steder hen, men af forskellige politiske årsager har de opretholdt krigen mod Israel siden 1940'erne. Det er tragisk, mener han.
At den tidligere ledere af republikanerne i Repræsentanternes Hus tager Israels side i konflikten, kan kun overraske få, men med sine udtalelser lægger han afstand til den officielle amerikanske politik.
Gingrich kritiserer også Obama-regeringens politik i Mellemøsten, der betegnes som virkelighedsfjern.
- Den svarer til, at man forsøger at bilde et barn ind, at en løve er en kanin, siger han.
Lobbygruppen American Task Force on Palestine i Washington reagerede hurtigt på de kontroversielle udtalelser.
- Før 1948 var der heller ikke noget, der hed Israel eller et israelsk folk, siger talsmand Hussien Ibish.
- Så idéen om, at palæstinenserne er et opdigtet folkeslag, mens israelerne af en eller andre grund ikke er det, er historisk uforsvarlig og unøjagtig. Udtalelserne afslører en dyb historisk uvidenhed, og irrationel fjendtlighed over for palæstinenserne, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie