Godstog futter afsted på første langtur fra Finland til Kina
Finland og Kina har åbnet en fast godstogsforbindelse. Det første tog trillede fredag fra Kouvola i Finland med kurs mod Xi'an i Kina. Foto: /ritzau/Strandbygaard René/arkiv
/ritzau/Strandbygaard René/arkiv
En 8000 kilometer lang godsforbindelse mellem Finland og Kina skaber håb om arbejdspladser i Finland.
Finland og Kina har åbnet en fast godstogsforbindelse. Det første tog trillede fredag fra Kouvola i Finland med kurs mod Xi'an i Kina.
Turen er 8000 kilometer. Den varer 10 dage, og dermed kan varer fragtes hurtigere på skinner end med skib, skriver finske Yle.
Ruten drives af det kasakhiske selskab KTZ Express. Til at begynde med har man planlagt en afgang om ugen.
Det første tog, som havde afgang fredag formiddag fra Kouvola, er lastet med produkter til skovindustrien.
Men finnerne ser også andre muligheder i den hurtige rute til det store kinesiske marked.
- Ruten åbner for nye eksportmuligheder, hvor fly er for dyre, mens fragtskibe er for langsomme.
- Den gør det også muligt at eksportere til Japan, Australien og Sydkorea - og importere til Europa og de nordiske lande, siger Martti Husu fra selskabet Kouvola Innovation ifølge nyhedsbureauet FNB.
Sporbredden er den samme i Finland og Rusland. Men Kina benytter en anden bredde på banenettet. Derfor skal containerne omlastes på grænsen mellem Rusland og Kina.
Der er store forventninger til godsforbindelsen i Kouvola, hvor man venter, at den kan skabe mange arbejdspladser.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie