Grækenland sætter 25 milliarder euro af til forsvar
Den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, fortalte onsdag parlamentet, at Grækenland markant vil øge dets forsvarsbudget frem mod 2036. Foto: Angelos Tzortzinis/Ritzau Scanpix
Grækenland vil "transformere" dets forsvar og købe en forsvarskuppel, siger landets premierminister.
Grækenland sætter 25 milliarder euro - svarende til 186 milliarder kroner - af til forsvarsbudgettet frem til 2036.
Det oplyser landets premierminister, Kyriakos Mitsotakis, til parlamentet onsdag.
- Planen involverer den mest drastiske transformation af de væbnede styrker i landets moderne historie, siger Mitsotakis.
Ifølge AFP inkluderer transformationen af det græske forsvar blandt andet en "antiluftskyts kuppel".
I græske medier antydes det, at Athen forhandler med Israel om køb af både en forsvarskuppel og antidronesystemer.
Det israelske luftforsvar benytter typisk selv en såkaldte jernkuppel til at forsvare sig mod missiler. Jernkuplen er et avanceret forsvarssystem, som normalt opfanger størstedelen af de missiler, som sendes ind over landet.
Ud over Israel bliver Frankrig, Italien og Norge også nævnt i medierne som mulige sælgere af nye våben til Grækenlands forsvar. Det gælder blandt andet droner, radar og ubemandede fartøjer.
På grund af årtiers spændinger med Tyrkiet, har Grækenland længe brugt mindst to procent af dets bnp, bruttonationalprodukt, på forsvar, sådan som Nato-målet foreskriver.
Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.
Med den nye milliardinvestering skal landet ifølge premierministeren spille en nøglerolle i EU's forsvar og bidrage som en af unionens "mest avancerede" hære.
Maria Gavouneli, der er professor i international lovgivning ved universitetet i Athen, kalder Grækenlands forestående transformation for "nødvendig".
- Landet er under den økonomiske krise i det sidste årti og med fastfrysningen af de offentlige udgifter kommet bagud med hensyn til modernisering (af militæret red.), siger hun til nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie