Eurozonens økonomi- og finansministre samledes midt på eftermiddagen i Bruxelles og ser efter måneders hårde forhandlinger, pres, skænderier, demonstrationer, åben mistillid og frustrationer ud til at være klar med deres godkendelse af hjælpepakken.
- Vi har nu alle de elementer, der skal til, for at indgå en aftale. Men det er som et puslespil. Alle brikkerne ligger på bordet, nu skal vi få dem til at passe sammen, sagde den franske finansminister, François Baroin, til pressen, da han ankom til mødet.
Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, betonede, at der "stadig mangler ganske meget arbejde".
Mens Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker, der leder eurogruppen, ved sin ankomst betonede, at der "ikke længere er tid at spilde".
Forventningen er, at eurogruppen giver sin formelle godkendelse til selve hjælpepakken på 100 milliarder euro og et tilknyttet løfte om 30 milliarder, der skal udbetales til private kreditorer som tak for, at de nedskriver deres tilgodehavende.
Aftalen med de private kreditorer forhandles sideløbende med selve redningspakken i Bruxelles. Der er lagt op til, at deres beholdninger af græske statsobligationer får halveret deres pålydende værdi, men reelt bliver 70 procent mindre værd.
En afgørende del af mandagens ventede aftale bliver også markant skærpet opsyn med, at Grækenland faktisk gennemfører de besparelser og reformer, regeringen har lovet.
Det sker formentlig ved, at organisationerne bag hjælpepakken - EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank - fast udstationerer inspektører i Athen.
Samtidig synes der at være enighed om, at pengene til Grækenland skal sættes ind på en spærret konto, så de ikke kan bruges til andet end at betale af på gælden.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie