Den store, offentlige opmærksomhed omkring den svenske journalist og forfatter Jan Guillous kontakter med den sovjetiske efterretningstjeneste KGB får nu forfatteren til at lave et tillæg til sine netop udkomne memoirer.
Pocketudgaven af Guillous "Ordets makt og vanmakt" bliver ifølge avisen Dagens Nyheter forsynet med et tillæg om kontakterne med KGB. På spørgsmålet om, hvorfor han først tager det med nu, svarer Guillou:
- Fordi det har vakt sådan en vældig opstandelse, og fordi det er blevet til et appendiks i mit arbejdsliv omend af den mere ubehagelige slags, men alligevel reel.
Ifølge Jan Guillou, der erkender, at der har været en forbindelse, begyndte kontakten, da han af sin avis blev sendt til en reception på den sovjetiske ambassade i Stockholm i 1967.
Da var Guillou 22 år. Her tog Gergel kontakt til ham, og i de næste fem år mødtes de to fem til seks gange om året. Han fik også betaling for at udføre opgaver. Guillou siger, at de opgaver, han fik af KGB, var helt almindelige og lovlige journalistiske opgaver. Han tilføjer, at der er en meget tydelig juridisk grænse for, hvad der er spionage, og hvad der ikke er det. "Denne grænse har jeg aldrig overskredet," siger den svenske forfatter.
Jan Guillou er kendt for sine romaner om den svenske superagent Carl Gustaf Gilbert Hamilton og om korsridderen Arn.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie