Guterres bekymret efter anholdelse af valgobservatører i Zimbabwe
Zimbabwes præsident, 80-årige Emmerson Mnangagwa, har genvundet magten i landet efter valg i sidste uge. Foto: Tsvangirayi Mukwazhi/Ritzau Scanpix
Ifølge internationale observatører har valget i Zimbabwe ikke levet op til demokratiske standarder.
FN's generalsekretær, António Guterres, har søndag udtrykt bekymring over forholdene ved denne uges valg i Zimbabwe, hvor landets præsident, 80-årige Emmerson Mnangagwa, har genvundet magten.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Guterres' bekymring går på "anholdelse af observatører, meldinger om intimidering af vælgere, voldstrusler, chikane og tvang".
Oppositionsleder Nelson Chamis, der står i spidsen for partiet Borgernes Koalition for Forandring (CCC), har anfægtet det officielle valgresultat. Hans parti sikrede sig 44 procent af stemmerne.
CCC nægter at godkende valgresultatet, som partiet mener er "falskt".
- Vi har vundet dette valg. Vi er lederne. Vi er endda overraskede over, at Mnangagwa er blevet erklæret vinder, har Nelson Chamis udtalt på en pressekonference i hovedstaden Harare.
Onsdag og torsdag gik indbyggerne i det afrikanske land til valg.
Ifølge internationale observatører har valget ikke levet op til demokratiske standarder.
Mnangagwa vandt også en smal sejr over Chamis ved valget i 2018. Dengang lød det fra oppositionen, at svindel var involveret, men en forfatningsdomstol holdt fast i resultatet.
Politiet i landet har i løbet af denne valgkamp - som det også er sket ved tidligere valghandlinger - forbudt oppositionens valgarrangementer.
Regeringspartiet Zanu-PF nægter, at det skulle have haft uretfærdige konkurrencefordele på grund af forbuddene.
Lederen af EU's valgobservatører sagde fredag, at valget havde fundet sted i et "klima af frygt".
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie