Haitis vigtigste havn, der blev ødelagt af sidste uges kraftige jordskælv, ventes åbnet på fredag, siger en højtstående amerikansk officer samtidig med, mens et fransk fartøj allerede er begyndt at losse nødhjælpsforsyningerne i Port-au-Prince.
- Vi satser på at få havnen genåbnet og i fuld funktion fredag, siger generalløjtnant Ken Keen, der er ansvarlig for tilsynet med USA's militæroperation for at hjælpe Haiti efter jordskælvet den 12. januar.
- Vi har foretaget vurderinger hele ugen for at sikre, at det er sikkert for skibe at losse deres last her, siger han og tilføjer, at han håber, at havnen vil være fuldt operativ i løbet af tre uger.
Men en AFP-journalist så, at det franske fartøj, Francis Garnier, allerede lå ved kajen onsdag i fuld gang med at losse nødhjælp og udstyr.
Generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors ser meget frem til, at havnene genåbner.
- Så kan vi begynde at sende ting ind med skibe, og så kommer hjælpearbejdet til at rykke på en helt anden måde, end det gør nu. Der er for øjeblikket så mange flaskehalse, at vi ikke kan få nok forsyninger ind, siger han.
Anders Ladekarl håber, at havnene allerede kan åbne om en dag eller to. Alligevel forudser han, at det vil tage måneder, før situationen i Haiti er stabiliseret, og det akutte behov for nødhjælp bliver mindre.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie