Historisk topmøde åbner døren for fred på Afrikas Horn
Forsoningens vinde blæser over Afrikas Horn, efter at Eritreas udenrigsminister, Osman Saleh (th.) tirsdag mødtes med Etiopiens premierminister Abiy Ahmed (nummer to fra venstre) i Addis Ababa. Foto: Yonas Tadesse/Ritzau Scanpix
Yonas Tadesse/Ritzau Scanpix
Efter årtiers grænsekonflikt mødtes topministre fra Eritrea og Etiopien tirsdag med fælles håb om fred.
Eritrea og Etiopien tog tirsdag et vigtigt og historisk skridt mod fred og fordragelighed mellem de to nabolande, der har været i konflikt i flere årtier.
Det skete, da Eritreas udenrigsminister, Osman Saleh, besøgte Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, i Addis Ababa.
Parterne udvekslede smil og håndtryk, da den etiopiske premierminister havde rullet den røde løber ud ved en middag i hovedstaden, skriver AFP.
Her talte Abiy Ahmed blandt andet om, hvordan et bedre forhold mellem de to lande ville have økonomiske fordele for begge parter.
- Det er en glædens dag, fordi to identiske folk og to generationer har været splittet i den periode. Men gennem hårdt arbejde har vi åbnet døren til fred, siger Osman Saleh ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Delegationen fra Eritrea blev budt velkommen af fremtrædende kultur- og sportsfolk til lyden af hornmusik i Addis Ababas lufthavn.
De to nationer udkæmpede for 20 år siden en bitter grænsekrig. Siden er forsoningen udeblevet.
Mødet i Addis Ababa fandt sted, blot tre dage efter at en sprængladning blev detoneret under et vælgermøde, hvor Abiy Ahmed deltog.
Angrebet var ifølge analytikere et udtryk for udbredt utilfredshed med en række af Abiy Ahmeds reformer.
Abiy Ahmed annoncerede tidligere på måneden, at Etiopien vil trække sig fra flere omstridte områder, heriblandt Badme, som både Etiopien og Eritrea hidtil har gjort krav på.
På tirsdagens møde gentog premierministerens sit løfte.
- Landområder vil blive byttet mellem de to lande, men det er ligegyldigt. Der vil ikke være en grænse mellem os, da vores forhold vil blive styrket, siger Abiy Ahmed ifølge Reuters.
Omkring 80.000 mennesker har mistet livet i grænsekrigen mellem de to lande. Militær har hidtil bevogtet områderne på begge på sider af grænsen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie