Hizbollah bekræfter højtstående Hizbollah-medlems død
Lørdag bekræftede Hizbollah, at man havde mistet sin hidtidige leder, Hassan Nasrallah. Her gjorde bevægelsen det desuden klart, at man vil fortsætte med at bekæmpe Israel. Derudover har Israel ifølge dets militær gennemført nye angreb mod bevægelsen. Billedet er fra Libanon lørdag. Foto: Ali Alloush/Reuters
Hizbollah og Israel udfører fortsat angreb mod hinanden. Hizbollah bekræfter, at højtstående medlem er død.
Israels militær (IDF) oplyser søndag, at det har dræbt det højtstående Hizbollah-medlem Nabil Kaouk.
Hizbollah har bekræftet, at han er død. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Meldingen kommer, dagen efter at Israels militær meddelte, at den libanesiske bevægelses øverste leder, Hassan Nasrallah, fredag var blevet dræbt i et luftangreb i den sydlige del af hovedstaden Beirut.
Hizbollah bekræftede senere, at bevægelsens mangeårige leder var blevet dræbt.
Her gjorde bevægelsen det desuden klart, at man vil fortsætte med at bekæmpe Israel, og Hizbollah har fortsat affyret raketter mod landet.
Dertil har Israels militær natten til søndag og i de tidlige morgentimer gennemført nye angreb mod Hizbollah i Libanon.
Det har militæret oplyst. Her fremgik det også, at det har angrebet en række mål med forbindelse til Hizbollah, heriblandt raketsystemer.
Hizbollah er en af de bevægelser, som udgør den såkaldte modstandsakse. Det er en række væbnede bevægelser, som med støtte fra det iranske præstestyre bekæmper Israel.
Også den palæstinensiske bevægelse Hamas, som kæmper mod Israel i Gazastriben, er en del af aksen.
Siden krigen mellem Israel og Libanon i 2006 har Hizbollah udvidet sit arsenal af raketter, som anslås at bestå af mere end 120.000 med længere rækkevidde end tidligere.
Libanons sundhedsministerium har oplyst, at 33 mennesker lørdag blev dræbt i israelske angreb mod Libanon.
Siden 8. oktober 2023 ligger det samlede antal dræbte dermed på 1670 personer, herunder 104 børn. Siden dengang har der været næsten daglige angreb over grænsen mellem Libanon og Israel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie