Højrefløjskandidat må ikke stille op til omvalg i Rumænien
Calin Georgescu, der beskrives som en prorussisk kandidat fra den yderste højrefløj, får ikke lov at stille op, når det annullerede rumænske præsidentvalg skal gå om i maj. Han kan kere afgørelsen til forfatningsdomstolen. (Arkivfoto). Foto: Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix
Politi og demonstranter støder sammen i Bukarest efter valgmyndigheds beslutning om at udelukke Georgescu.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Rumæniens centrale valgkommission har søndag udelukket den prorussiske højrefløjskandidat Calin Georgescu fra at stille op ved det kommende præsidentvalg i maj.
Den omstridte kandidat betegner det selv som "et direkte slag mod demokratiets hjerte på verdensplan".
Valgkommissionens afgørelse, som ikke er begrundet yderligere, kan ankes til forfatningsdomstolen.
Umiddelbart efter, at valgkommissionens beslutning var meddelt, er det kommet til sammenstød mellem politi og tilhængere af Georgescu. Det skriver AFP.
- Deltagere i den offentlige forsamling brød gennem politiets afspærringer for at trænge ind i institutionens hovedkontor, meddeler politiet.
Annonce
Situationen er under kontrol, lyder det videre.
Sidste års præsidentvalg blev annulleret og skal gå om efter beskyldninger om, at der var indblanding fra russisk side for at hjælpe Georgescu til en sejr.
Tilhængere af højrefløjskandidaten Calin Georgescu stødte sammen med politiet, efter at valgkommissionen havde meddelt beslutningen om, at den omstridte kandidat ikke får lov at stille op til valg i maj. Foto: Inquam Photos/George Calin/Reuters
Det har han selv blankt afvist.
Rumæniens sikkerhedstjeneste registrerede 85.000 hybridangreb på hjemmesider og på det sociale medie TikTok i forbindelse med valgets første runde den 24. november.
Sikkerhedstjenesten talte om et "aggressivt russisk hybridangreb".
Rusland har afvist.
Rumæniens beslutning om at annullere valget - en sjældenhed i EU - har kastet det østeuropæiske land ud i en krise med titusindvis af demonstranter i gaderne.
Omvalget skal efter planen finde sted 4. maj. Hvis ingen kandidat får over 50 procent af stemmerne i første valgrunde, holdes der en anden runde 18. maj.
Fredag indgav Georgescu en officiel ansøgning om at få sit navn på stemmesedlen. På forhånd blev det anset som tvivlsomt, om valgkommissionen ville imødekomme hans anmodning.
Tilhængere af den nu udelukkede præsidentkandidat, Calin Georgescu, demonstrerer søndag udenfor Rumæniens centrale valgmyndighed i landets hovedstad, Bukarest. Nogle er stødt sammen med politiet, men situationen er under kontrol, meddeler politiet. Foto: Robert Ghement/Ritzau Scanpix
Han er under efterforskning for seks mulige lovovertrædelser, herunder for at være medlem af en fascistisk organisation og for at have overtrådt reglerne for finansiering af valgkampe.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie