Holland sender minerydningsudstyr til trængende Ukraine
Det er håbet, at udstyret til minerydning kan hjælpe den ukrainske modoffensiv med at få vind i sejlene.
Holland vil sende Ukraine en større ladning udstyr til at kunne detonere landminer fra distancen.
Det oplyser den hollandske forsvarsminister, Kajsa Ollongren, under et besøg i den ukrainske hovedstad, Kyiv.
Specifikt drejer det sig om 1000 bærbare sprængladninger, der kan hjælpe Ukraine med at rykke frem blandt de heftigt barrikaderede russiske forsvarslinjer.
- Jeg ved, at I står over for en udfordring med territorier med miner, der er blevet lagt ekstremt tæt, siger Kajsa Ollongren i en udtalelse lagt på det ukrainske forsvarsministeriums hjemmeside.
Tirsdag sagde den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, at det kan blive en opgave for flere lande at hjælpe Ukraine med at kæmpe sig igennem de russiske landminer.
Siden starten af Ukraines modoffensiv i juni har landet gjort beskedne fremskridt mod de russiske styrker, der har brugt månedsvis på at opbygge omfattende forsvarslinjer.
Sammen med Danmark har Holland for nylig besluttet at donere F-16-kampfly til Ukraine.
Det har Ukraine længe efterspurgt som et vigtigt våben til at nedkæmpe de angribende russere.
Modoffensiven har været længere tid om at komme i gang, end mange havde forventet efter den massive oprustning gjort mulig af Vesten, der har doneret alt fra kampvogne til ammunition og artilleri.
Tirsdag skrev den amerikanske avis The New York Times, at repræsentanter fra USA og Europa er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved Ukraines placering af sine styrker.
USA's topgeneral, Mark Milley, sagde også for nylig, at de seneste to måneder af offensiven har været "lange, blodige og langsommelige".
- Det har taget længere, end Ukraine havde planlagt. Men de gør begrænsede fremskridt, sagde han ifølge The New York Times.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie