Hollande om kamp mod islamister: Vi må ikke spilde tiden

Hollande om kamp mod islamister: Vi må ikke spilde tiden Foto: POLFOTO/AP

Islamisk Stat udgør en global trussel, siger den franske præsident, som advarer mod at afvente situationen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er ingen tid at spilde i kampen mod Islamisk Stat (IS), lyder beskeden fra den franske præsident, François Hollande, da han åbner en konference til bekæmpelsen af den islamistiske gruppe i Paris.

IS udgør ikke bare et regionalt problem i de konfliktplagede lande Irak og Syrien. Gruppen er "en global trussel," slår præsidenten fast.

Hollande understreger, at koalitionen af deltagende lande, deriblandt Danmark, vil modtage fuld støtte fra Frankrig.

USA tog under et Nato-topmøde i Wales for lidt over en uge siden initiativ til at samle en række lande i en kernekoalition mod IS.