Hollandes kæreste har forladt hospitalet
Den franske præsident Francois Hollandes kæreste, Valerie Trierweiler, har forladt det hospital, hvor hun har været indlagt, siden det kom frem, at præsidenten har haft en affære.
Det fortæller flere franske medier inklusiv Paris Match, hvor Trierweiler er ansat.
Hun blev indlagt for en lille uge siden med et nervesammenbrud efter afsløringer i det franske ugeblad Closer om, at Hollande skulle have en affære med den franske skuespillerinde Julie Gayet.
Og affæren har angiveligt stået på i nogen tid.
Fredag kom der således nye afsløringer om præsidentens privatliv. Ifølge Closer har præsidentens påståede affære med skuespillerinden nemlig varet i to år.
Magasinets ledelse oplyste torsdag, at Julie Gayet har lagt sag an mod magasinet Closer efter historier om, at hun har en affære med præsident François Hollande .
Hollande indrømmede indirekte ved en pressekonference tirsdag, at han har problemer i sit forhold til sin samlever, Valerie Trierweiler, som han bor sammen med i Elyséepalæet.
Historierne i ugebladet Closer er kommet efter flere måneder med svirrende rygte om affæren mellem præsidenten og den 41-årige skuespiller, der medvirkede i en af Hollandes valgvideoer under valgkampen i 2012.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie