Den niårige hollandske dreng, som overlevede et flystyrt i Libyen, er vågnet på hospitalet i hovedstaden Tripoli, oplyser lægerne.
Drengen var den eneste af flyets i alt 104 passager og besætningsmedlemmer, der overlevede ulykken.
- Barnet har været igennem adskillige operationer i benene, og han vågnede sent onsdag aften, siger en af hospitalets læger.
Selv om drengens tilstand betegnes som stabil, understreger lægen, at han stadig er meget forvirret og "ikke reagerer godt på sine omgivelser".
Ifølge tv-stationen CNN og flere hollandske medier er drengens navn Ruben van Assouw. Han kommer fra byen Tilburg i den sydlige del af Holland og havde angiveligt været på safari i Sydafrika med sine forældre og sin 11-årige storebror inden ulykken.
Det hollandske udenrigsministerium bekræfter, at to familiemedlemmer til den kvæstede dreng er rejst til Tripoli for at foretage en formel identifikation.
Drengen brækkede adskillige knogler i benene, da flyet pludselig styrtede mod jorden under en landing i Tripoli.
Det forulykkede fly er et Airbus A330-200, der tilhører Afriqiyah Airways. Flyet var onsdag på vej til Tripoli fra Johannesburg i Sydafrika, da det styrtede ned.
Blandt de dræbte passagerer er 58 hollandske statsborgere, mens 19 endnu ikke er identificeret. Samtlige 11 omkomne besætningsmedlemmer stammer fra Libyen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie