Det er knap ti år siden, Tyskland skiftede D-marken ud med euroen, men en ny rundspørge viser nu, at tyskerne ikke er helt tilfredse med den fælles europæiske mønt.
En rundspørge foretaget af Marshall Fund viser, at euroen nu kun har opbakning blandt 48 procent af tyskerne.
Ifølge den tyske tænketank Council on Foreign Relations skyldes den store skepsis, at tyskerne er trætte af, at europæiske lande med en dårlig økonomi - som Grækenland - trækker Tysklands økonomi med ned.
- I tyskernes bevidsthed har Europa indtil nu haft et positivt billede. Det har været synonymt med at gøre Tyskland til en del af den vestlige verden og opnå international accept, siger Claire Demesmay fra Council on Foreign Relations.
- Men nu hersker der en følelse af, at tyskerne har været tvunget til at lave smertefulde reformer, som de andre lande ikke har, siger hun til AFP.
Den lave opbakning til euroen får den tyske forbundskansler Angela Merkel til at forsvare den fælles europæiske mønt.
- På trods af al den tumult, der har været, så noterer jeg mig, at euroen har vist, at den har klaret tidens test. Den er lige så stabil som D-marken, siger hun ifølge AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie