IMF: Grækenlands långivere må bide i det sure æble

De internationale långivere, der siden 2010 har sendt milliarder af euro til Grækenland, må indstille sig på at skulle slette en del af gælden.

Det konkluderer bestyrelsen i Den Internationale Valutafond (IMF), som mandag var samlet for at drøfte den græske økonomi.

- Til trods for Grækenlands enorme ofre og den generøse støtte fra europæiske partnere, så kan eftergivelse meget vel blive nødvendig for at opnå et holdbart niveau for gælden, skriver IMF i en meddelelse efter mødet ifølge nyhedsbureauet AFP.

En eventuel sletning af en del af gælden bør dog følges op af "en stærk politisk indsats for at genoprette vækst og økonomisk holdbarhed".

IMF har før sagt, at det kun vil bidrage økonomisk til flere hjælpepakker til Grækenland, hvis de andre långivere accepterer at eftergive en betragtelig del af gælden.

Men det har Tyskland, der er det land, som har ydet langt de største bidrag til de hjælpepakker, som EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har sendt til Grækenland, modsat sig.

Holdningen hos Tyskland og de europæiske långivere er, at det først kan komme på tale at eftergive yderligere gæld, når Grækenland opnår et budgetoverskud på 3,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

IMF's direktør, Christine Lagarde, har ifølge Reuters tidligere sagt, at det er for ambitiøst at stile efter så stort et budgetoverskud, fordi det vil svække den økonomiske vækst.

IMF forudser, at Grækenland i det lange løb kun vil have en årlig økonomisk vækst på knap 1,0 procent på grund af de begrænsninger, som låneprogrammerne påfører landet.

Bestyrelsen i IMF blev på mødet enig om at opfordre Grækenland til at sætte mere fart på de reformer, som långiverne kræver gennemført.

Især en mere effektiv skatteopkrævning er afgørende for, at økonomien kan komme på fode igen, mener IMF.

Den seneste "redningspakke" til Grækenland på 86 milliarder euro blev vedtaget i august 2015 og løber i tre år.