Indiens udledning af drivhusgasser steg med 58 procent fra 1994 til 2007. Det viser nye tal, som miljøminister Jairam Ramesh fremlagde tirsdag i hovedstaden New Delhi.
Udslippet af CO2 var i 2007 vokset til 1,9 milliarder ton, og det skyldes især større bidrag fra industri og transport.
Indien er Asiens tredjestørste økonomi, og de nye tal bekræfter, at Indien nu hører til blandt verdens fem største udledere af drivhusgasser. Landet nærmer sig stærkt Rusland, som havde en udledning på 2,2 milliarder ton i 2007.
Indiens bestræbelser på at udvikle industrien og løfte millioner af mennesker ud af fattigdom har ført til store investeringer i kulfyrede kraftværker, stålværker, cementfabrikker og minedrift - ligesom inderne har investeret i vedvarende energi.
- Interessant nok er USA's og Kinas CO2-udledning i 2007 næsten fire gange højere end Indiens, bemærker Jairam Ramesh på et pressemøde.
Ulandenes udledning af drivhusgas vokser hastigt og tegner sig nu for over halvdelen af den menneskeskabte CO2-forurening.
Sammen med Kina og USA, der ligger nummer ét og to, betragtes Indien som en afgørende spiller i forhandlingerne om at lægge låg på CO2-udslippet.
Forud for klimatopmødet i København opstillede inderne det mål, at de i 2020 vil udnytte energien 20-25 procent mere effektivt end i 2005.
Da økonomien imidlertid buldrer af sted med høje vækstrater, vil den indiske udledning blive ved at vokse. Klimaforskerne anbefaler, at vi holder den globale opvarmning under to grader celsius, hvis vi skal have en chance for at undgå katastrofale følger af klimaændringerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie