Indisk hærchef vil have soldats hoved udleveret
Chefen for den indiske hær har beordret sine styrker til at svare aggressivt igen, hvis de bliver beskudt af pakistanske soldater i den omstridte Kashmirprovins.
- Vi forventer, at vores soldater vil være aggressive. Ordren er meget klar: Hvis de bliver provokeret, forventer jeg, at de svarer igen, siger general Bikram Singh.
Den markante udmelding kommer umiddelbart inden et møde mellem indiske og pakistanske militærledere, der skal diskutere nye spændinger, der er blusset op mellem de to atommagter.
I sidste uge beskyldte Indien den pakistanske hær for at have skudt to af landets soldater. Den ene blev angiveligt halshugget.
Pakistan afviser hændelsen og siger, at også to pakistanske soldater er blevet dræbt i området i den seneste uge.
Den indiske hærchef betegner halshugningen af soldaten som "en utilgivelig handling".
- Vi kræver, at den pakistanske hær udleverer soldatens hoved så hurtigt som muligt, siger general Bikram Singh.
- Vi ønsker at holde liv i dialogen og finde de bedste måder at kommunikere med Pakistan på. Men angrebene må stoppe, understreger generalen.
Samtidig har den dræbte soldats familie indledt en sultestrejke. Mandens pårørende kræver, at de pakistanske myndigheder så hurtigt som muligt udleverer soldatens hoved.
- Jeg vil have hele min mands krop. Han tjente landet og fortjener respekt, siger den afdøde soldats hustru til indisk tv.
Onsdag opfordrede USA de to atommagter og ærkefjender - som to gange før har været i krig mod hinanden på grund af Kashmir - til at mindske spændingerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie