Irak: 10 tv-kanaler mister deres licens
Tv-journalister i Irak får ringere arbejdsvilkår.
Det står klart, efter at irakiske myndigheder vælger at suspendere licensen af blandt andet al-Jazeera TV og Sharqiya, fordi de "tilskynder til vold".
I alt suspenderer myndighederne licensen for 10 satellit kanaler.
Det skriver CNN.
Kommissionen for kommunikation og medier i Irak skriver i en pressemeddelelse, at satellitkanalerne "overdriver ting, giver misinformationer og opfordrer til at bryde loven og angribe de irakiske sikkerhedsstyrker".
Kommissionen klager over en "sekterisk tone" i tv-dækning, og skriver, at de "udisciplinerede mediebudskaber overskrider alle rimelige grænser, der truer den demokratiske proces".
Myndighederne mener, at landets stigende uro til en vis grad kan tilskrives medierne.
I den seneste tid har irakerne været vidne til yderst voldsomme blodsudgydelser.
Mere end 170 mennesker er således blevet dræbt på under en uge, og premierminister i Irak, Nouri Maliki, siger, at en "bølge af sekterisk uro" breder sig på tværs af landet.
Lederen af al-Jazeera's kontor i Bagdad, Omar Abul-ilah, siger til BBC, at han endnu ikke er klar over, om suspenderingen også gælder tv-kanalens engelsksprogede kanal, ligesom den også gælder deres arabiske programmer.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie