Iraks parlament stemmer for at gengælde USA-indrejseforbud
- Irak går forrest i kampen mod terrorisme. Det er ikke rimeligt, at irakere behandles på denne måde, skriver udenrigskomitéen i Iraks parlament. Mandag har parlamentet stemt for, at regeringen bør gengælde forbuddet. Foto: AP/Alex Wong
AP/Alex Wong
USA's indrejseforbud skaber vrede i Irak, hvor parlamentet har stemt for at indføre forbud mod amerikanere.
Parlamentet i Irak har mandag stemt for et forslag om at opfordre landets regering til at gengælde USA's indrejseforbud, skriver avisen The Independent.
- Irak går forrest i kampen mod terrorisme. Det er ikke rimeligt, at irakere behandles på denne måde, skriver udenrigskomitéen i parlamentet ifølge avisen.
Afstemningen i parlamentet kommer efter anbefaling fra komitéen søndag aften.
USA har indført indrejseforbud for borgere fra Irak og seks andre lande, hvor befolkningen hovedsageligt er muslimsk.
Amerikanske styrker bidrager i krigen mod Islamisk Stat i både Irak og Syrien, hvis borgere også er omfattet af Trumps indrejseforbud.
5000 amerikanske soldater opholder sig i øjeblikket i Irak.
Den amerikanske præsident har med sit dekret fra fredag 27. januar også suspenderet USA's flygtningeprogram.
Irak har bedt USA om at genoverveje forbuddet, der rammer borgere fra Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia og Libyen.
- Det er nødvendigt, at den amerikanske regering igen tænker over denne forkerte beslutning, skriver Udenrigsministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ministeriet understreger, at man ønsker at styrke forholdet med USA. Blandt andet ønsker Irak amerikansk støtte til at bekæmpe ekstremister.
Trump har for nylig gentaget, at USA burde have stjålet olie fra Irak. Han har argumenteret med, at Islamisk Stat netop har vokset sig stor, fordi den ekstremistiske gruppe erobrede oliekilder i Irak.
Under valgkampen sagde Donald Trump flere gange, at det ville være rimeligt at tappe Iraks olie. Dermed kunne Irak betale tilbage for de store militære omkostninger, som USA har haft i landet, lød hans argument.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie