Islamisk Stat løslader kristne fanger
Den militante bevægelse Islamisk Stat i Syrien har ifølge aktivister løsladt 15 kristne gidsler.
15 kristne gidsler er mod betaling blevet løsladt af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) i det centrale Syrien.
De 15 er del af en gruppe på omkring 230 personer, herunder 60 kristne, der i august blev bortført af IS, da den erobrede byen al-Qaryatain i den centrale del af Syrien.
- Løsladelsen omfatter kvinder, børn og ældre, siger Rami Abdel Rahman, der er leder af observatørgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der via et kildenet får informationer fra udviklingen på de syriske slagmarker.
Rahman siger, at de 15 er blevet løsladt, efter at IS fik betaling for det. Samtidig er der indgået en aftale om, at de kristne kan forblive i deres egne områder, men de kommer til at leve under strenge islamiske love.
Det betyder, at de kristne ikke må bære egne religiøse symboler som kors, og de skal betale skat til IS.
Ifølge oplysningerne er der forhandlinger i gang om at få frigivet flere kristne.
Inden borgerkrigen i Syrien brød ud i marts 2011, levede der ifølge lokale aktivister omkring 2000 kristne i al-Qaryatain.
Men de fleste har forladt området for længe siden.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie