Islamisk Stat varsler nye angreb i europæiske storbyer
To uger efter to bombeangreb i Bruxelles, varsler Islamisk Stat, at der kan være flere angreb på vej.
I en ny video, som Islamisk Stat (IS) har lagt på nettet, antyder den militante gruppe, at nye angreb kan være på vej mod europæiske storbyer som London, Berlin og Rom.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Hvis det var Paris i går og Bruxelles i dag, så ved Allah, hvor det kommer til at ske i morgen. Måske vil det være i London eller Berlin eller Rom, siger et IS-medlem i videoen.
Den militante gruppe Islamisk Stat har taget skylden for to bombeangreb, der 22. marts slog mindst 31 mennesker ihjel i Bruxelles. Derudover tog de skylden for et angreb i Paris i november, hvor 130 mennesker blev dræbt.
I Islamisk Stats video vises der billeder af Underhuset i London og Colosseum i Rom.
Zaventem-lufthavnen i Bruxelles var ramt af det ene af de to angreb i Bruxelles. Omkring en time efter angrebet i lufthavnen var et andet selvmordsangreb i metroen i Bruxelles.
Lufthavnen i Bruxelles genoptog først passagerflyvninger søndag, hvor de første tre fly blev sendt af sted. Lufthavnen er stadig kun åbnet med delvis kapacitet.
I november i Paris fandt der desuden adskillige angreb sted. Der var blandt andet tre selvmordsbombere uden for Stade de France, hvor Frankrig spillede venskabskamp mod Tyskland.
Derudover åbnede flere mænd ild mod gæster uden for barer og restauranter. Ved en rockkoncert på koncertstedet Le Bataclan skød adskillige mænd på koncertgæsterne, hvor 89 mennesker blev dræbt.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie