Den høje ledende rente på 12 procent i Island bliver der ikke pillet ved. Det besluttede styrelsen i den islandske centralbank torsdag.
Hensigten med at fastholde det høje niveau er at bekæmpe inflation og understøtte den svækkede islandske krone.
- Kronen er fortsat svag, og det sinker processen med at få inflationen ned, hedder det i en udtalelse fra centralbanken, som dog regner med at se en lavere inflation inden årets udgang.
Inflationen var i august på næsten 11 procent på årsbasis, efter at den tidligt i 2009 var oppe på over 18 procent.
Island blev særlig hårdt ramt af den globale finanskrise og indførte kontrol med valutamarkedet. Det er begrænsninger, som skal ophæves, når den økonomiske stabilitet er genoprettet, og lån fra Den Internationale Valutafond og de andre nordiske lande er kommet til udbetaling.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie