Mens Grækenlands enorme økonomiske kvaler er på alles læber, så tales der ikke længere nævneværdigt om Island, som i 2008 var tæt på en statsbankerot.
Men i modsætning til det sydeuropæiske EU-land er den nordatlantiske vulkanøs økonomi på vej op.
- Jeg følger udviklingen i Grækenland tæt, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke var klar over, at Island er kommet så langt efter den dybe økonomiske krise, der ramte landet for et par år siden, siger indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R).
Hun var tirsdag i København vært for et møde mellem de nordiske finansministre i forbindelse med Nordisk Råds session. Her benyttede Islands finansminister, Steingrimur J. Sigfússon, lejligheden til at fortælle sine kolleger, at den økonomiske krise er vendt.
- Vi er glade for den positive fremgang ikke mindst i statsfinanserne. I år har vi oplevet en vækst på mellem 2,5 og 2,8 procent. Det er en markant ændring fra de seneste to års negative udvikling i økonomien med et fald på 10-11 procent, siger Sigfusson
Han understreger samtidig, at ikke alle Islands problemer er løst. Arbejdsløsheden ligger på omkring 6,6 procent i september.
Finansministeren siger, at der mangler jobskabelser, selv om de fleste markører viser en positiv udvikling.
- Til gengæld er vores store gæld en blokerende faktor for den positive udvikling, ligesom usikkerheden i den globale økonomi også har en negativ indflydelse på Island.
- Eksporten har til gengæld klaret sig godt på grund af den devaluerede islandske krone, fremhæver Steingrimur J. Sigfússon og tilføjer:
- Mens omverdenen er ved at opdage, at Island er ved at rette sig økonomisk, så er samfundsdebatten i landet stadig meget hård. Det er som om, at befolkningen fortsat er i chok efter det, der skete og har vanskeligt ved at se fremad.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie