Israel: De fleste gidsler i Gazastriben er stadig i live
Der er ifølge Israels militær omkring 200 gidsler i Hamas' varetægt. (Arkivfoto). Foto: Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix
Der var også dræbte, som blev taget med til Gazastriben, siger det israelske militær.
De fleste af de omkring 200 gidsler, som blev bortført af militante fra Hamas og bragt til Gazastriben, er stadig i live.
Det siger det israelske militær fredag.
- De fleste af gidslerne er i live. Der var også dræbte, som blev taget med til Gazastriben, hedder det i en erklæring fra det israelske militær.
Militæret siger, at flere end 20 gidsler er børn, mens mellem 10 og 20 personer er over 60 år. Der er også flere udlændinge blandt gidslerne.
Foruden gidslerne er der mellem 100 og 200 mennesker, som fortsat er savnet efter Hamas-angrebet i Israel 7. oktober. Det oplyser den israelske hær.
Over 1400 blev dræbt ved angrebet. De var overvejende civile og blev skudt, lemlæstet eller brændt til døde ifølge det israelske militær.
Den israelske hær har foretaget afhøringer af militante islamister efter angrebet, som var et af de værste i Israels 75 år lange historie.
- Vi indsamler en masse informationer, siger den militære talsmand Richard Hecht.
Men der er fortsat en del uafklarede spørgsmål vedrørende gidseltagningerne.
Israel har svaret på Hamas' angreb ved at kaste tusindvis af bomber mod Gazastriben. Ifølge det palæstinensiske sundhedsministerium er mindst 3785 palæstinensere omkommet i bombardementerne. Størstedelen er civile.
Situationen i den i forvejen sårbare Gazastribe er også blevet forværret af, at Israel har opfordret palæstinensere i den nordlige del af området om at drage mod syd.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie