Israel venter med at godkende nye bosættelser efter fredsmøde
Palæstinensiske studerende har søndag demonstreret i Gaza og har i den forbindelse vist deres utilfredshed med Israel og afholdelsen af mødet i Aqaba. Foto: Mohammed Talatene/Ritzau Scanpix
Efter sjældent møde i Jordan giver israelere og palæstinensere håndslag på forebygge nye voldelige sammenstød.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre er blevet enige om at forsøge at deeskalere situationen i Israel og de besatte palæstinensiske områder ved et møde i havnebyen Aqaba i det sydlige Jordan.
Det fremgår af en fælles erklæring søndag eftermiddag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Samtidig lover Israel, at landet vil afholde sig fra at diskutere etableringen af nye bosættelser på Vestbredden de kommende fire måneder.
Og de næste seks måneder vil landet ikke godkende nye bosættelser.
Den nuværende israelske regering har ellers gjort det til én af sine mærkesager at øge de israelske bosætteres tilstedeværelse på Vestbredden.
Annonce
Med andre ord ønsker den stærkt højreorienterede regering, der overtog magten i slutningen af december, at etablere nye bosættelser.
Det er til trods for, at det internationale samfund - herunder FN's Generalforsamling og Sikkerhedsrådet - adskillige gange har fordømt bosættelserne og erklæret dem ulovlige ifølge international ret.
En israelsk soldat holder vagt ved Gush Etzion-bosættelsen på Vestbredden. Israel har på mødet i Aqaba lovet ikke at opføre nye bosættelser det næste halve år. (Arkivfoto). Foto: Dedi Hayun/Reuters
Israel har således ikke ret til den jord på Vestbredden og i Østjerusalem, som landet har inddraget for at bygge ejendomme til sine egne statsborgere og bygninger til industri og landbrug.
Af erklæringen fra mødet i Aqaba fremgår det også, at israelere og palæstinensere forpligter sig til at forebygge nye voldelige sammenstød mellem parterne.
Det er et højst aktuelt budskab. Således er der siden årsskiftet begået en lang række drab primært på palæstinensere, men også på israelere.
Mindst 62 palæstinensere er blevet dræbt af israelere i år ifølge Det Palæstinensiske Selvstyre. Blandt dem er både islamistiske militsfolk, der var bevæbnede på drabstidspunktet, og palæstinensiske civile.
Den israelske regering havde ved mødets begyndelse opgjort antallet af israelere, der i år er blevet dræbt af palæstinensere, til ti. Derudover er en ukrainsk turist blevet dræbt af skud i et palæstinensisk angreb.
Men søndag er yderligere to israelere blevet dræbt på Vestbredden. Det fremgår af en udtalelse fra den israelske regering, der beskriver det som et "palæstinensisk terrorangreb".
Israelerne blev dræbt af skud syd for byen Nablus.
Med ved fredsmødet i Jordan var repræsentanter for Israel samt Det Palæstinensiske Selvstyre.
Annonce
Derudover deltog repræsentanter for Egypten og Jordan samt den amerikanske præsident Joe Bidens rådgiver for Mellemøsten, Brett McGurk.
Det er første gang i mange år, at et sådant møde finder sted.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt