Israels hær: Syrisk fly skudt ned over Israel
Et kig fra de israelskkontrollerede Golan-højder mod Syrien, hvor en røgsøjle stiger op fra en eksplosion på den syriske side af grænsen tirsdag. Foto: Ammar Awad/Reuters
Ammar Awad/Reuters
Israel og Syrien er uenige om nedskudt syrisk flys position. Kilde siger, at den syriske pilot er dræbt.
Den israelske hær har tirsdag eftermiddag skudt et syrisk kampfly ned, bekræfter hæren.
Piloten er dræbt, oplyser en kilde, der er tæt på regeringen i Damaskus.
Ifølge kilden, der betegnes som værende af en anden nationalitet end syrisk, styrtede flyet ned på syrisk territorium tæt på Golan-højderne i et område, der er kontrolleret af Islamisk Stat.
Men ifølge Israels hær blev flyet skudt ned i de israelskkontrollerede Golan-højder.
Angiveligt er der tale om et russiskproduceret Sukhoj-fly.
I første omgang oplyste den israelske hær om hændelsen på Twitter.
- To Patriot-missiler er blevet affyret mod et syrisk Sukhoj-fly, som infiltrerede omkring en mil (1,6 kilometer, red.) ind i israelsk luftrum. Den israelske hær overvågede kampflyet, der siden blev opfanget med Patriot-missilet, hedder det.
- Siden i morges har der været en stigning i de interne kampe i Syrien, og i det syriske flyvevåbens aktiviteter. Den israelske hær er i højeste beredskab og vil blive ved med at handle mod enhver overtrædelse af 1974-fredsaftalen.
Reuters citerede tidligere på dagen det israelske militær for, at det ikke vidste, hvad der var sket med det syriske kampfly eller dets pilot. Første melding fra militæret var, at der ikke var registreret nogen faldskærm fra flyet.
Det statslige nyhedsbureau i Syrien, Sana, bekræfter, at et syrisk kampfly er blevet beskudt. Ifølge Sana er det sket, mens flyet var på mission i det sydlige Syrien og altså dermed i syrisk luftrum.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie