Israelsk soldat er savnet i Gaza og formentligt dræbt
En israelsk soldat er meldt savnet i Gazastriben og formodes at være blevet dræbt, oplyser lokale medier med henvisning til erklæringer fra militæret.
Meddelelsen kommer to dage efter, at den islamistiske Hamas-bevægelse havde meddelt, at den har havde taget en israelsk soldat til fange under kampene, efter at Israel torsdag sendte soldater og kampvogne ind i området.
Israels FN-udsending har afvist påstanden fra Hamas om, at bevægelsen skulle have taget en israelsk soldat som gidsel.
Den israelske Kanal 10 siger, at militæret mener, at soldaten blev dræbt sammen med seks andre soldater ved et angreb på et pansret køretøj. Militæret har imidlertid kun været i stand til at identificere seks dræbte.
- En israelsk soldat er savnet i Gazastriben og formodes at været blevet dræbt, skriver flere lokale medier med henvisning til en officiel erklæring fra militæret.
I 2006 blev den israelske soldat Gilad Shalit bortført af militante palæstinensere. Han sad i fangenskab i fem år, før han blev frigivet, mod at Israel satte 1027 fængslede palæstinensere fri.
USA's udenrigsminister og andre internationale toppolitikere presser på for en våbenhvile i Mellemøsten.
Den israelske offensiv på landjorden blev indledt torsdag. Antallet af dræbte palæstinensere er oppe på mindst 580, siden Israels kampfly lettede 8. juli og indledte en massiv offensiv under navnet "Operation Protection Edge".
Søndag blev den blodigste dag i konflikten i fem år, efter at over 100 palæstinensere mistede livet i Gaza, mens Israel oplevede det største tab af soldater på én dag i årevis, da 13 soldater blev dræbt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie