Italien indfører undtagelsestilstand i jordskælvsramte byer
Premierminister Matteo Renzi har samtidig afsat 50 millioner euro til genopbygningsarbejdet.
Italien har erklæret undtagelsestilstand i de værst ramte regioner efter det ødelæggende jordskælv onsdag morgen i den centrale del af landet.
Det skriver BBC.
Desuden har premierminister Matteo Renzi lovet 50 millioner euro til genopbygningen af de ramte byer. Det svarer til cirka 370 millioner kroner.
Mindst 250 personer mistede livet ved jordskælvet, hvor 365 andre blev kvæstet. Redningshold arbejder fortsat på at finde overlevende i ruinerne.
På sit pressemøde torsdag aften løftede Renzi samtidig sløret for et nyt initiativ kaldet Italienske Hjem. Det skal blandt andet være med til at sikre huse i særligt udsatte områder mod at styrte sammen i fremtidige jordskælv.
Han kalder det dog ifølge BBC "absurd" at tro, at man kan bygge fuldstændig jordskælvssikrede huse over hele Italien.
Italienske medier har været kritiske over for kvaliteten af bygningerne i de områder af landet, hvor risikoen for at blive ramt af jordskælv er størst. Nogle af de kollapsede bygninger er nemlig blevet renoveret for nylig.
Historiske byer er ofte undtaget fra at følge reglerne, om at bygninger skal være jordskælvssikrede.
Jordskælvet med en styrke på 6,2 gik værst ud over byerne Amatrice, Arquata, Accumoli og Pescara del Tronto. Områderne er normalt tyndt befolket, men på grund af årstiden var der mange turister på ferie i byerne.
Mindst otte udenlandske statsborgere meldes omkommet efter jordskælvet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie