Italien vælger Matteo Renzis kandidat som ny præsident
Sergio Mattarella poserer her efter sit valg lørdag formiddag i Rom. Foto: AP/POLFOTO
AP/POLFOTO
Man begyndte afstemninger om præsidentposten torsdag i denne uge, og nu er det lykkedes at udpege en ny.
Efter fire afstemninger i det italienske parlament er den tidligere forsvarsminister og forfatningsdommer Sergio Mattarella lørdag valgt som landets kommende præsident.
Det italienske parlament har siden torsdag stemt om, hvem der skal overtage den hovedsageligt ceremonielle post efter Giorgio Napolitano.
Ved de tre første afstemninger krævede det, ifølge landets forfatning, to tredjedeles flertal at vælge en præsident, mens det fra den fjerde runde var nok med simpelt flertal.
Italienske medier skriver, at Mattarellas har opnået flere end 650 stemmer ud af de lidt over 1000 stemmeberettigede.
Sergio Mattarella, som ventes at blive taget i ed i februar, var premierminister Matteo Renzis kandidat til posten.
Afstemningen er således en politisk sejr for Renzi og viser, at den 40-årige premierminister har godt tag om sit parti, trods flere italienske analytikeres spådom om, at det er truet af splittelse.
Venstrefløjen i Renzis parti har blandt andet været stærkt utilfredse over et samarbejde med Silvio Berlusconi om at gennemføre omfattende politiske reformer.
Den 89-årige Napolitano bekendtgjorde sit exit fra embedet tidligere på måneden, og selvom posten som præsident i Italien kan ligne en ceremoniel post, så har præsidenten vigtige magtbeføjelser.
Dem nåede Giorgio Napolitano at udnytte.
Det skete blandt andet, da han i 2011 fjernede den skandaleombruste Berlusconi og erstattede ham med den tidligere EU-kommissær Mario Monti som premierminister.
Præsident kan opløse parlamentet, udskrive valg og udpege premierministre.
Sergio Mattarella bliver den 12. præsident i Italien siden Anden Verdenskrig.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie