Nordkoreanerne har sagt, at de vil sende en satellit op i næste måned, men både Japan og USA frygter, at det drejer sig om at teste en raket, der kan medbringe atomvåben.
Nordkoreanernes træk har fået alarmklokkerne til at ringe i nabolandene. Philippinerne har bedt USA om hjælp til at overvåge raketten.
Japanerne vil angiveligt indsætte jord til luft missiler på Okinawa øgruppen, men ordrer om en eventuelt nedskydning af nordkoreanske raketter skal godkendes af premierminister Yoshihiko Noda.
FN' generalsekretær Ban Ki-moon advarer fredag Nordkorea om, at en raketopsendelse kunne forværre forholdet til nabolandene og samtidig forværre landets allerede alvorlige humanitære situation.
- En sådan handling vil undergrave de positive diplomatiske fremskridt, der er sket, siger Ban Ki-moon.
De japanske forberedelser kommer samtidig med, at verdens ledere herunder den amerikanske præsident Barack Obama forbereder sig på et topmøde i Seoul senere på måneden, hvor fokus vil være på atomterrorisme.
Nordkoreas atomprogram forventes at blive diskuteret indgående i samtaler, hvor Kina og Rusland deltager.
Nordkorea har advaret om, at ethvert forsøg på at diskutere opsendelsen ved topmødet i Seoul vil blive set som en krigserklæring og har afvist sydkoreanske krav om at aflyse opsendelsen.
Ban Ki-moon, der selv er sydkoreaner, siger, at en opsendelse ville være et klart brud på en FN Sikkerhedsrådsresolution.
USA har givet udtryk for, at man vil genoverveje fødevarehjælpen til Nordkorea, hvis landet gennemfører opsendelsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie