Jordans konge vil bede leder træde tilbage under protester
Kong Abdullah vil mandag ifølge kilder bede den upopulære premierminister, Hani Mulki, om at træde tilbage.
Jordans kong Abdullah ventes at bede premierminister Hani Mulki træde tilbage fra posten.
Det vil ske i et forsøg på at lægge en dæmper på befolkningens vrede over den økonomiske politik i landet, der har udløst de største demonstrationer i adskillige år.
Demonstranterne kræver Mulki afsat, efter at han har vedtaget en række skattestigninger støttet af Den Internationale Valutafond (IMF).
Kilder oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Hani Mulki er kaldt i audiens hos kong Abdullah mandag.
Den erhvervsvenlige Mulki blev udpeget som premierminister i maj 2016. Han fik til opgave at fremme erhvervsklimaet i et forsøg på at genoplive landets skrantende økonomi.
Hans økonomiske politik, der i vid udstrækning er dikteret af IMF, har dog skabt vrede i befolkningen.
Ikke mindst efter at Mulki indførte store momsstigninger tidligere på året.
Søndag indtog tusindvis af jordanere gaderne i hovedstaden Amman og i flere af de største provinsbyer i forlængelse af protester, der blev indledt sidste onsdag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie