To fædre er dræbt under sammenstød i Egypten mellem muslimer og kristne, og muslimer har stukket en kirke i brand i landsbyen Sol syd for Kairo.
Det oplyser en egyptisk embedsmand til nyhedsbureauet MENA.
- To mennesker er dræbt, og Shahedain-kirken er sat i brand under sammenstød mellem to familier, forklarer han.
Baggrunden for opgøret mellem de to familier er kærlighed mellem en kristen mand og en muslimsk kvinde i provinsen Helwan. Familierne var imod den amourøse forbindelse.
Det kulminerede med slagsmål mellem de to familier fredag aften, hvor begge fædre blev dræbt.
Efter begravelsen for den muslimske kvindes far begav en gruppe muslimer sig mod landsbyen Sol, hvor de satte kirken i brand
Hæren, der har været stærk engageret under sidste måneds opstand i Egypten, mødte op i landsbyen og fik slukket branden og genskabt roen i området, siger embedsmanden.
Kæresteforhold mellem kristne og muslimer er tabu i Egypten, og et ægteskab mellem en kristen mand og en muslimsk mand er ulovligt, medmindre manden konverterer til islam.
Cirka 10 procent af Egyptens 80 millioner indbyggere er kristne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie