Kammeradvokat advarer briter om EU-toldunion på ubestemt tid
Premierminister Theresa May får tirsdag 11. december svar på, om det britiske parlament vil støtte hendes skilsmisseaftale med EU. Onsdag har den britiske regerings advokat fremlagt vurdering af aftalens konsekvenser. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Storbritannien og EU har aftalt, at bagstopper ikke skal være permanent, men det er en risiko, siger advokat.
Stemmer det britiske parlament i næste uge for den skilsmisseaftale, som premierminister Theresa May har forhandlet med EU, kan briterne ende med at "hænge fast i en toldunion" med EU på ubestemt tid.
Det er vurderingen fra den britiske kammeradvokat, som har offentliggjort en analyse af brexitaftalens konsekvenser.
Underhuset i London skal tirsdag 11. december stemme om aftalen, der skal bane vejen for briternes velordnede afsked med EU 29. marts 2019.
Advokaten hæfter sig ved, at man ikke skal tillægge aftalens hensigtserklæringer for stor vægt.
For på bundlinjen står, at toldsamarbejdet vil fortsætte, indtil en "anden aftale erstatter den".
Den løsning, hvor man har valgt at holde hele Storbritannien i et toldsamarbejde med EU, skyldes et gensidigt ønske om at holde grænsen mellem Irland og Nordirland åben.
Derfor er man blevet enige om en bagstopper, der egentlig er tænkt som en nødplan. EU havde foreslået en anden løsning, hvor alene Nordirland forblev i toldunionen, men det nægtede Storbritannien.
Mays aftale med EU vil alligevel medføre, at Nordirland er lidt tættere knyttet til EU, end resten af kongeriget er.
Og det er "katastrofalt", mener Nigel Dodds, som er næstformand for Mays nordirske støtteparti.
- Den juridiske vurdering, som netop er udsendt, beviser, at Nordirland forbliver fuldt ud i EU's toldunion, mens (resten af) Storbritannien ikke gør, skriver Dodds på Twitter og fordømmer det samme sted.
Vurderingen fra den britiske advokat er desuden, at forhandlinger om at erstatte aftalerne i bagstopperen kan trække ud.
Det samme bekymring har en række eksperter og iagttagere i Bruxelles nævnt. EU-Kommissionen har fremført det modsatte synspunkt.
Her mener man, at det nære samarbejde gennem fire årtier gør, at parterne kender hinanden så godt, at de meget hurtigere kan blive enige om en handelsaftale.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie