Kapret sejlbåd set ud for Somalia

Sejlbåden, der tilhører det britiske par, som blev overmandet af somaliske pirater i fredags, er set ud for Somalias kyst af en spansk militærhelikopter.

Offentliggjort Sidst opdateret

En spansk militærhelikopter har fået øje på et britisk pars kaprede sejlyacht tæt på Somalias kyst, efter at båden blev overfaldet af pirater i Det Indiske Ocean, oplyser EU's flådestyrke torsdag.

- Det er bekræftet, at der er tale om den savnede britiske yacht, hedder det i en udtalelse fra flådestyrken.

En talsmand siger, at der ikke var nogen umiddelbare oplysninger om parret, Paul og Rachel Chandler, fra Sydengland.

Pirater kaprede parrets sejlbåd fredag tæt på øgruppen Seychellerne og kræver løsepenge for at slippe de to personer fri.

/ritzau/Reuters