Australsk politi har anholdt kaptajnen og en officer fra det kinesiske fragtskib, som gik på grund ved det berømte koralrev Great Barrier Reef ud for Australiens kyst i begyndelsen af april.
Begge mænd er nu sigtet, og kaptajnen står til en bøde på knap 300.000 kroner, mens officeren, som var på vagt, da skibet stødte på grund, kan blive idømt en fængselsstraf.
Det kinesiske fragtskib Shen Neng 1 sejlede den 3. april ind i Great Barrier Reef, hvorefter tonsvis af olie begyndte at lække ud i havet.
Det 230 meter lange skib, som var lastet med 65.000 ton kul, sad fast på revet i ni dage, før det blev trukket fri af koralrevet og stabiliseret.
Der har været risiko for, at skibet ville brække over i det miljøfølsomme område, og bjærgningsfolkene arbejdede derfor på højtryk med at få skibet bragt flot.
Russell Reichelt, som er direktør for nationalparken Great Barrier Reef Marine Park, siger, at skibets skrog har forårsaget et sår i revet, som er én kilometer langt.
Desuden har giftig bundmaling fra skibet ødelagt flere koraller, siger han.
De australske myndigheder har beskyldt besætningen på skibet for at have brugt en ulovlig sejlrute, der førte til grundstødningen på Great Barrier Reef.
Den lækkede olie fra skibet er også nået frem til naturreservatet North West Island.
Grundstødningen har vakt voldsom vrede i den australske befolkning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie